søndag den 21. april 2013

DIY: Rundt tæppe i Zpagetti


I butikken får jeg tit spørgsmålet: Hvordan hækler man et rundt tæppe i Zpagetti?

Ofte henviser jeg til Jeanettes, der er hæklet i fastmasker eller til Christels i stangmasker. Men da jeg stod og skulle til at lave bogføring i lørdags fik jeg pludselig MEGET mere lyst til også selv at prøve kræfter med ét.

Efter selv at have hæklet en del forskellige ting i Zpagetti er jeg selv blevet ret glad for stangmasker. Jeg synes simpelthen det får en finere struktur. Og hvis du hækler rundt i stangmasker, har du mulighed for, med en ganske simpelt trick, at undgå det mønster der uvægerligt kommer, når man starter hver omgang med en (fm) eller tre (stm) luftmasker.

Til mit tæppe har jeg brugt 5 ngl. Zpagetti, og det måler ca. 1,25 m i diameter. Der var en del rester tilbage, som fint kan bruges til kurve og andre små projekter. Husk på at Zpagetti kan variere en del i kvaliteter, tykkelse og dermed også løbelængde, så størrelsen på tæppet er vejledende.

Tæppet er hæklet med en nål nr. 12. Det er den størrelse jeg normalt anbefaler til tæpper; de skal ikke hækles alt for stramt - så kan de blive stive og svære at få til at ligge pænt.

De fem farver var lidt forskellige i kvaliteterne. Den mørkelilla og brune var noget kraftigere end de andre tre - og den mønstrede var ret tynd. Trods det er det lykkedes ret godt at få helt plant. Jeg har sørget for at hækle på samme måde med alle kvaliteter, hvilket har gjort det temmelig løst med den tynde og ret fast med de tykke. Men jeg synes det fungerer :)

Før du begynder på selve tæppet har jeg lavet en tutorial på hvordan du kan lave en "snyde-stm" som start på hver omg i stedet for de 3 lm. Det kræver blot at du bryder garnet og hæfter ender for hver omg.


Start hver omgang med at lave en løkke og slå om som på billedet.


Sæt garnet til et vilkårligt sted på på ringen, træk igennem og lav en stm. Varier stedet fra omgang til omgang. For at få det mest ensartede og runde tæppe, bør du starte mellem udtagningerne fra sidste omgang.


Den første stm ser således ud. Garnet starter i toppen af masken.
Hækl stm hele vejen rundt i ringen.
 

Afslut omgangen med en km i 1. stm. Gå ind ml. de to maskeled, ved pilen. Bryd garnet.


Træk garnet igennem som på billederne.

Og voilà! 2. omgang er færdig.

Lige en note:


Når du hækler over afslutningen på forrige omg går du under nederste løkke - ved pilen.

Selve opskriften kommer her:
  1. Start med en magic ring og lav 3 lm (1. stm) samt 11 stm heri
  2. 2 stm i hver m (24 stm)
  3. 2 stm i hver 2. m (36 stm)
  4. 2 stm i hver 3. m (48 stm)
  5. 2 stm i hver 4. m (60 stm)
Fortsæt med at tage 12 m ud på hver omg efter ovenstående princip (øg antallet af m mellem udt. med 1 for hver omg).

Jeg har afsluttet med en kant af krebsemasker. Se hvordan de hækles lige her.

61 kommentarer:

  1. 1000Tak, jeg er igang med i fastmasker hæklet i bageste maskelænke som giver en ret fed effekt på Ø 150 cm og skal være ca. 185 til slut - er lidt sur på det... men tror skisme at jeg satser starter forfra med stangmasker :-)
    Hæklehilsner
    Sine

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sine
      God fornøjelse - selvom det nok næsten gør ondt at trævle så stort et arbejde op! :)
      //Camilla

      Slet
  2. Jeg er også i gang - var startet med fastmasker, men har trævlet og er nu ved stangmasker, det ser - i mine øjne - også bedre ud :-) Det går sådan set også fint... eller det gjorde det - for nu hvor jeg laver 12 udtagninger pr. omgang, så synes jeg tæppet bølger og jeg er bange for, at det ikke kan glattes nok ud bagefter til, jeg er tilfreds. Jeg laver godt nok ikke afslutning for hver omgang (jeg skifter heller ikke så ofte farve - og synes derfor det er lidt besværligt) men starter en ny omgang med 3 luftmasker - men det burde ikke betydet noget? Det gør det i hvert fald ikke her, hvor jeg har set opskriften: http://www.mycolorsandcreations.blogspot.dk/2012/12/diy-rundt-hklet-tppe.html (som du også linker til ovenfor). Hvad mon er galt?

    På forhånd tak,
    Bente

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Jeg tænker umiddelbart at du måske hækler med en forkert str. hæklenål. Hvilken str. bruger du? Det burde ikke betyde noget at du starter hver omgang med 3 lm. Mit forslag er rent kosmetisk ;)
      Hvis det er, er du velkommen til at sende mig et billede (camilla(at)yarnfreak.dk) - så kan jeg se, og jeg kan komme med et kompetent svar :)

      Slet
  3. Hold da op, hvor er det bare flot - og dine overgange fra omg til omg er perfekte! Jeg må vist i gang med endnu et Zpaghetti-tæppe ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Christel,
      Jaaah, det må du :)

      Slet
  4. Super, Camilla!! Det ser rigtig, rigtig fint ud! Har faktisk købt noget spagetti (sådan staves det her) garn hernede, men det ser meget større ud i forhold til nålen end det jeg kan se her på billederne. Det er også nærmest umuligt at sidde med.
    Må få kigget på sådan et tæppe, eller et doily når jeg kommer hjem :)

    KH

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne,
      Ha, ja italienerne synes sikkert det er blasfemi at stave Zpagetti på den måde :) Der er jo bare super stor forskel på tykkelsen - og måske har du været uheldig og fået noget der bare er megatykt. Jeg tænker umiddelbart det vil være perfekt til en kurv.
      Håber vi ses til sommer, når du er hjemme :)

      Slet
  5. Uhh, der skabte du lige et nyt behov hos mig ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Pernille,
      Ja, det er noget farligt noget! Jeg beklager ;)

      Slet
  6. Super flot er det. Og smart teknik med skift af farve.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, og det er oven i købet nemt :)

      Slet
  7. Wow, hvor er det mega flot..
    Lukker du hver runde af, selvom du laver to omgange i samme farve ? ( undskyld hvis spørgsmålet lyder dumt, men jeg er helt ny med hækling )

    MVH Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Ja, jeg lukker hver omgang af, selvom jeg har to i samme farve. Ellers kan du ikke lave "tricket" :)

      Slet
    2. Gitte Fensholm8. maj 2013 kl. 10.10

      Tak for svar.. :-)

      Slet
  8. Nøj, hvor er det pænt! Har kigget på mange af de her tæpper, men syntes altid at der var så synd når farve- og omgangsskift var så tydeligt. Det er der jo ikke noget af her, så nu må jeg simpelthen igang. Men hurtigt spørgsmål: er det 5 af de store eller af de små nøgler, du har brugt?

    Mvh
    Jonna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jonna,
      Jeg tror kun det er Panduro der har de små. Alm. str. er ca. 900 g.

      Slet
  9. Åh, så har jeg hæklet et tæppe, og synes selv, at det er blevet meget fint, siden det er mit første hækleprojekt.. MEN- synes nu det buler lidt.. Er ret misundelig på dit, som ligger så fladt og flot der på gulvet.. Har du lagt det i pres, vasket eller andet ?

    Tusind tak for en fantastisk DIY.....

    Vh Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Undskyld mit sene svar. Jeg tror måske at du har hæklet dit tæppet lidt for fast. Mit er ret løst i det - og falder 'lissom' ret fladt af sig selv på gulvet. Jeg tror desværre ikke det skal bule ret meget før det bliver umuligt at presse fladt.
      Håber det var bare lidt hjælp :)

      Slet
  10. Hvor er det flot. Jeg vil til at starte på mit allerførste rigtige hækleprojekt og har forelsket mig i "stofgarn"... mest fordi det tilfældigvis lige havde de farver jeg allerbedst kan lide.
    Men... hvordan søren hæfter man ender? (Det ved jeg heller ikke (endnu) hvordan man gør i almindeligt garn) Syr man det fast, når det er så tykt?
    Og ja, som Gitte spørger om, er der nogle tricks til at sikre at tæppet bliver fladt?

    Håber du vil hjælpe en absolut nybegynder med at tage sine første babyskridt ud i hæklingens forunderlige verden... næste stop er legemad... dog nok ikke af stofgarn...

    Hilsen Joyce

    SvarSlet
    Svar
    1. Og... skal man vaske garnet først, ligesom med stof, for at vaske evt overskudsfarve ud? Vil være ærgerligt at lave et tæppe i striber, og det så smitter af på sig selv, hvis/når det skal vaskes.

      Hilsen Joyce igen =)

      Slet
    2. Hej Joyce
      Hæftning af ender er ikke rocket science. Jeg plejer bare at binde en knude på bagsiden og derefter 'væve' enderne ind gennem nogle af de omkringliggende masker, så det ser pænt ud.
      Mht. til spørgsmålet vedr. buler, så se mit svar ovenfor.
      Jeg har ikke oplevet at der er stor afsmitning, så jeg ville ikke mene, du skulle vaske det inden.
      Og ellers tror jeg bare du skal gå i gang ;) Nogen gange kan man (i hvert fald jeg selv) tænke det hele lidt i hjel inden man begynder. Og tit giver det sig selv, når man har det i hænderne.
      Zpagetti er nemt at arbejde med og meget velegnet til begynderprojekter.
      Rigtig god fornøjelse :)
      Klem Camilla

      Slet
  11. Hej,
    Hvor er det bare et fint tæppe :-) Har du mulighed for at lave en guide til en magisk ring med stangmasker?
    Hilsen Katrine

    SvarSlet
  12. Hvor mange rulle tror du der går til tæppet hvis man kun laver det i en farve?

    Mvh Hanni:)

    SvarSlet
  13. Hej :) super fint tæppe .. hhurtigt måske dumt, begynder spørgsmål... Hvilken siden sidens hækling er forsiden og hvad er bagsiden? har hæklet tre runder nu, og har selvfølgelig taget snorene om på den samme sid, men bliver i tvivl om det er den rigtige side :) den ene side sidder helt glat eller flad mellem de nye runder, hvor hvordan anden ligesom er lidt niveauforskel mellem runderne .. håber du du forstår hvad jeg mener :)

    SvarSlet
  14. Hej Camilla
    Jeg er totalt zpagetti noob. Første gang jeg laver noget i zpagetti, og forelskede mig straks i dit tæppe! Det skulle være julegaven til min datter sammen med den puff jeg har købt opskriften af, på din webshop :)
    Men nu har jeg hæklet og pillet op så mange gange, at jeg er ved at opgive projektet.
    Jeg kan simpelthen ikke få det til at passe. Ligegyldigt hvad jeg gør, kommer der buler på tæppet. Jeg har prøvet at gøre det strammere og løsere. Lige meget hjælper det. Jeg bruger en hæklenål nummer 12
    Jeg laver det i 3 farver, hvoraf de to af dem er af elastisk stof og den 3. er mere fast idet. Jeg ved ikke om det er det, der volder mig problemer.
    Den faste af dem, og også lidt tykkere end de andre...
    Hvilken kvalitet var stoffet, du hæklede med?
    Mon det vil løse problemet, hvis jeg starter med 12 masker og kun tager ud med 10 i hver omgang?
    Jeg er virkelig ved at blive vanvittig. -For det SKAL bare kunne lade sig gøre. Jeg kan jo se at dit tæppe ligger helt fladt på gulvet.
    Har du nogle ideer til hvad jeg gør forkert?
    mvh. Rikke - en meget frustreret mor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rikke, denne går til dig og alle andre, der har oplevet samme problemer. "Bulerne" opstår, når man har taget for meget ud i omgangene. Du kan ikke rette det, når de først er der, så du bliver nødt til at pille op, hvor det buler. Til gengæld hjælper det, hvis du tager 1-2 omgange, hvor du IKKE tager ud, og så nedsætter antallet af udtagninger derefter. Altså: Tag et par omgange, hvor du ikke tager ud, og reducer derefter antallet af udtagninger pr. omgang. Så skal det nok virke! Check om det virker ved at lægge tæppet på gulvet en gang imellem.

      Slet
  15. Mit begynder at bule, allerede ved anden omgang og nu gider jeg simpelthen ikke mere. Fatter simpelthen ikke hvad jeg gør forkert. Bruger en nål 12 i stangmasker, har forsøgt i forskellige tykkelser og lige meget hjælper det. Det kommer til at ligne en kugle i stedet for et flad tæppe. Troede simpelthen ikke det var så besværligt

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi,
      Zpagetti er ikke besværligt. Det er svært at sige hvad der er gået galt, men et eller andet er der jo i vejen. Send mig evt. et billede - så skal jeg se om jeg kan hjælpe.
      Hilsen Camilla

      Slet
    2. Det er nemt nok at hækle i, det er korrekt, bare svært at få fladt. Ved ikke om jeg skal have en større nål

      Slet
    3. Det er heller ikke svært at få plant! Men skriv mig en mail med et billede og hvor mange masker du har i sidste omgang - så skal jeg nok hjælpe.
      //C

      Slet
  16. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  17. Hej jeg har også fået et stort mega bulet tæppe hvor jeg er nødt til at starte forfra :-( har fulgt opskriften og kan som de andre heller ikke finde ud af hvad der går galt :-(

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Det er svært at svare på hvad der er gået galt når jeg ikke har set det. Mit bedste bud er at du har taget for meget ud. Prøv at tælle efter: Det antal masker du skal have der hvor du er, skal være 12 x antallet af omgange, du har hæklet.
      //Camilla

      Slet
  18. Tak for en fantastisk DIY :-) Hvis det har interesse kan du se mit resultat her: http://whybuy.dk/haeklet-taeppe/

    Kh Annelise

    SvarSlet
  19. Hej Annelise
    Wow, det er blevet flot! Altid glad for at se hvad der bliver ud af mine opskrifter ;)
    Hilsen Camilla

    SvarSlet
  20. Hej har du en opskrift på en magisk Ring?

    SvarSlet
  21. Hej
    Kan man hakke i zpagetti eller bliver det for kraftigt/tæt? (må indrømme at jeg ikke har undersøgt om man kan købe en hakkenål nr. 12) Jeg tænkte bare om man måske kunne hakke en lille løber/måtte, men måske bliver det for tæt til at "tæppet" vil ligge pænt.
    Hilsen Jenny

    SvarSlet
    Svar
    1. Hov jeg har fundet svaret på mit spørgsmål et andet sted på bloggen.
      Hilsen Jenny

      Slet
  22. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  23. Hejsa

    Det må jeg da lige igang med men godt være jeg ikke kan læse men hvor mange masker slår du op i den magiske ring til start?

    SvarSlet
    Svar
    1. Som det også er beskrevet ovenfor laver du 3 lm og 11 stm i den magiske ring :)
      //Camilla

      Slet
  24. Hej. Hvis jeg selv vil lave strimler til at hækle tæppe af ( fx af gamle dynebetræk eller T-shirts e.a.), hvor brede skal jeg så klippe strimlerne ?
    Mvh. ConnyP

    SvarSlet
  25. øv øv jeg forstår ikke helt opskriften?
    jeg er nået til 3 række og der står at der i alt skal være 36 stm?
    betyder det at der skal være 2 stm. i hver 2 maske og 1 stm i den efterfølgende maske.
    eller betyder det at der skal være 2 stm. i hver 2 maske og man derfor springer den næste over så man hele tiden kun tager hver 2 maske. jeg får i hvertfald mit antal masker til 52?

    SvarSlet
  26. Opskriften er skrevet i helt standard hækleterminologi. At du skal hækle to stm i hver anden m betyder at du skal hækle skiftevis 1 og 2 m i hver hele vejen rundt. Jeg kan ikke lige se hvordan du har fået 52 m. Om du havde hæklet 2 stm i hver i både anden og tredie runde havde du 48.

    SvarSlet
  27. Jeg har nu lavet 2 tæpper ud fra din opskrift og hold op det er nemt

    Tak for lån

    SvarSlet
  28. Hej Camilla
    Kan man lave dette tæppe efter denne opskrift med stangmasker og med ny start for hver omgang, hvor man hækler i bagerste maskelænke?

    SvarSlet
  29. Hej Camilla,

    Jeg har nu lavet mit første tæppe ud fra din DIY - Hold da hold det er nemt og ligetil.

    SvarSlet
  30. Kan se at Zpagetti nøglerne kan fås i ca. 120 m og ca. 60 m - hvilken størrelse har du haft brugt? :)

    SvarSlet
  31. Hej Camilla
    Jeg er blevet så inspireret af din opskrift, at jeg er igang med mit andet zpagettitæppe- øvelse gør mester. Mit nye tæppe buler, som så mange andre også oplever. Og jeg hæfter mig ved, at du skriver, at man kan prøve at tage mindre ud eller slet ikke tage nogle masker ud? Dvs. bare for en sikkerhedsskyld, at så kommer man ikke op på at ligge 12 masker til i hver omgang vel- så man kan godt gå fra en omgang med 108, hvor der så i næste omgang er 110, for at udligne buler og løshed.
    Tak for din hjælp!!
    Mvh Dorde

    SvarSlet
  32. Kære Camilla.
    Tak for en utrolig inspirerende DIY. Jeg er kommet med mit bud på et tæppe på min blog og har selvfølgelig linket til dig i indlægget, så håber jeg, at mange finder vej til din fine blog og kreative blog. Du har i hvert fald en fan i mig.
    Venlige hilsener Camilla

    SvarSlet
  33. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  34. Hej Randi,
    Nej, som der står er der brugt fem i alt. Zpagetti har ikke et fast farvekort, da det er lavet af overskudsstof fra tøjindustrien. De farver jeg brugte til tæppet har jeg ikke mere. Kig i min webshop og se hvad der er tilgængeligt lige pt.
    //Camilla

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
    2. Men jeg forstår ikke hvorfor du vil købe 10 når du kun har brug for 5?

      Slet
  35. Nøøøj, hvor er det fint! Det er vel egentlig også bare jerseykanter de har klippet af, som så kan variere alt efter hvor bredt det har skåret det og tykkelsen på stoffet? Jeg har selv et par nøgler stående og har endnu ikke besluttet mig for om de skal bruges på et tæppe eller en kurv til garnprojekterne! Men dette er jo virkelig en god idé... og super fedt med din afslutning!

    SvarSlet
  36. Super Flot hvor lang tid har det taget dig at hækle det ?

    SvarSlet
  37. Flot tæppe og fede farver. Jeg skal hækle en put, hvor jeg har brugt denne opskrift. Jeg synes at udtagningerne bliver for tydelige ikke så pæn jævn som på dit tæppe?

    SvarSlet
  38. Hvor mange nøgler garn skal der bruges

    SvarSlet